Under den frygteligste forfølgelse bevarede disse Jesu vidner sin tro ubesmittet. Skjønt berøvede enhver bekvemmelighed og udestængte fra solens lys, og uagtet deres hjem var i jordens mørke, men dog venlige skjød, ytrede de ingen klage. De opmuntrede hverandre til at udholde mangel og plage med ord fulde af tro, taalmodighed og hab. Om de end tabte ethvert jordisk gode, kunde det ikke tvinge dem til at fornegte sin tro paa Kristus. Prøver og forfølgelse bragte dem blot nærmere deres hvile og deres belønning.