Satans bestræbelser for at ødelægge Kristi menighed med vold var forgjæves. Den store strid, hvori Jesu disciple hengav sit liv, ophørte ikke derved, at disse trofaste lysbærere faldt paa sin post. De sejrede ved at lade sig overvinde. Guds arbejdere blev ihjelslagne; Men hans værk gik stadig fremad. Evangeliet vedblev at udbredes, og antallet af dem, som troede det, tog til: Det trængte ind paa egne, som ikke engang var tilgængelige for den romerske ørn. En kristen, som gik irette med de hedenske regenter, der bestræbte sig for at fremme forfølgelsen, sagde: ”Korsfester, piner, fordømmer, tilintetgjør os! Eders uretfærdighed er beviset for vor uskyldighed. Men eders skjærpede grusomhed er beviset for vor uskyldighed. Men eders skjærpede grusomhed udretter intet, den er kun en vinding for vor sekt. Vi tiltager i antal, jo flere I nedmejer. De kristnes blod er en udsæd.”