J Tyskland blev denne lære forkyndt i det attende aarhundrede af Bengel, en luthersk præst og en berømt bibelgransker og kritiker. Efter at Bengel havde fuldendt sine studier paa universitet, hengav han sig til at studere theologi, hvortil hans alvorsfulde og religiøse sindsstemning, styrket ved den lærdom og disciplin, han erholdt i sin unge alder, ganske naturlig førte ham. Ligesom andre tankefulde mænd før og siden, maatte han kjæmpe med tvivl og vanskeligheder i religiøs henseende, og han hentyder med megen følelse til de "mange pile, som gjennemborede hans arme hjerte og gjorde hans ungdom til en tung byrde." Da han blev medlem af kirkeraadet i Wütenberg, forsvarede han religionsfrihedens sag. Han paastod, at man burde give almulig frihed til dem, som følte sig bundne for samvittighedens skyld, saa at de kunde skille sig fra statskirken. De gode Virkninger af denne virksomhed ses endnu paa hans fødeegn.