Vidnesbyrdet af de profetier, som syntes at henpege til Kristi komme i foraaret 1844, gjorde et dybt indtryk paa folks hjerter. Efter som budskabet fik fra sted til sted, vakte det overalt vidt udbredt interesse. Mange blev overbeviste om, at de slutninger, man drog fra de profetiske tidsperioder, var rette, og de annammede sandheden med glæden og lagde sine egne meninger til side Nogle prædikanter lagde sine sekteriske anskuelser og følelser bort. De forlod sine menigheder, saa att de mistede sin løn, og forenede sig med dem, som forkyndte budskabet om Jesus komme. Der var imidlertid forholdsvis faa prædikanter, som vilde annamme budskabet. Derfor blev det for en stor del overdraget til ringe lægfolk. Bønder forlod sine marker, haandsværksmænd sit værksted, handlede sin handel, lærte mænd sit embede, og dog var arbejdernes antal lidet i forhold til det arbejde, som skulde udføres. Menighedens fordærvede tilstand og en verden, som var nedsunken i ugudelighed, laa som en byrde paa de sande vægteres hjerter, og de udholdt villig besvær, mangel og lidelser for at lede menneskene til omvendelse og frelse. Omendskjønt værket blev forhindret af satan, gik det dog stadig fremad og sandheden om Kristi andet komme blev antagen af mange tusender.