Overalt, hvor man hørte det alvorsfulde budskab, som advarede syndere, lededes baade verdensmennesker og syndere til at fly fra den kommende vrede. Ligesom Johannes den døber, der blev sendt før Kristus, lagde disse prædikanter øksen ved roden af træet formanede alle til at bære omvendelsens værdige frugter. Deres vækkende opraab stod i stærk modsætning til den prædiken om fred og tryghed som man hørte fra de populære prædikestole; og overalt, hvor budskabet blev forkyndt, bevægede det folket. De ligefremme vidnesbyrd af skriften, som blev indtrykkede i hjertet ved den Helligaands kraft, bragte en saa stærk overbevisning med sig, som kun faa var i stand til aldeles at modstaa. Navnkristne blev opvækkede af sin falske tryghed; de saa, at de var frafaldne, verdslige og vantro. De erkjendte sin stolthed og egenkjærlighed. Mange søgte Herren med dyb anger og ydmyghed. J stedet for at søge jordiske ting vendte de nu sit sind til det himmelske. Guds aand hvilede paa dem, og med et bøjet og ydmygt hjerte hjalp de til at udbrede budskabet: "Frygter Gud, og giver ham ære; thi hans doms time er kommen!"