Budskabet om en bestemt tid for Kristi andet komme fremkaldte stor modstand hos mange af alle folkeklasser, fra prædikestolene ned til den frækkeste gudsbespotter og synder. Profetiens ord blev opfyldt: "J de sidste dage skal der komme bespottere, som vandrer efter deres egne lyster, og siger: Hvad bliver der af forjættelsen om hans tilkomst? Thi fra den dag, fædrene er hensovne, forbliver alle ting saaledes, som fra skabningens begyndelse." (2 Pet. 3: 3,4.) Mange, som bekjendte sig til at elske Frelseren, erklærede, at de ikke havde noget imod at prædike hans komme; men de kunde ikke fordrage den bestemte tid. Men Guds altseende øje gjennemskuede deres hjerte. De ønskede ikke at høre om Kristi komme for at dømme verden med retfærdighed. De havde været utro tjenere. Deres gjerninger kunde ikke taale at undersøges af den Gud, som ransager hjerterne, og de frygtede for at møde sin herre. Ligesom jøderne ved Kristi første komme var de ikke rede til at byde Jesus velkommen. De negtede ikke blot at høre paa de tydelige beviser, som blev fremlagte af bibelen; men latterliggjorde endog dem, som ventede paa Herrens komme. Satan og hans engle frydede sig og kastede disse ting haanede i ansigtet paa Kristus og de hellige engle: at de, som kaldte sig hans børn, havde saa liden kjærlighed til ham, at de ikke ønskede, at han skulde komme.