De, som havde annammet budskabet, ventede med uudsigelig længsel paa sin frelsers komme. Tiden var nær, da de forventede at møde ham. De gik den time i møde med roligt alvor. De hvilede i inderlig forening med Gud, hvilket var dem et pant paa den fred, som de skulde nyde i den evige herlighed. Jngen, som har kjendt dette haab og den tillid, kan glemme de dyrebare timer, da de forventede Kristus. Nogle uger før dem bestemte tid blev jordiske forretninger for størstedelen tilsidesatte. De oprigtige troende ransagede omhyggelig enhver tanke og følelse i sit hjerte, som om de var paa sin dødsseng og om nogle faa timer skulde lukke sine øjne for alle jordiske scener. Der var igen, som skaffede sig "himmelfartsklæder"; (Se anhang, anm. 4) men alle følte, at de behøvede et indvortes vidnesbyrd om, at de var rede til at møde Frelseren Deres hvide klæder var sjælens renhed - en karakter, renset fra synd ved Kristi forsonende blod.