J 1821, tre aar efter at Miller havde antaget den fortolkning af profetierne, som pegede til Kristi komme i 1843, begyndte missionær Joseph Wolff at prædike om Herrens snare komme. Wolf var født i Tyskland af hebraiske forældre, og hans fader var en jødisk rabbi. Han blev overbevist om den kristelige religions sandhed, medens han endnu var ganske ung. Han havde en virksom, videbegjærlig sjæl og lyttede med dyb interesse til den samtale,s om blev ført i hans faders hus, hvor gudfrygtige hebræer daglig samledes for at tale om sit folks haab og forventninger, den kommende Messias' herlighed og Jsraels gjenoprettelse. En dag, da han hørte Jesus af Nazareth omtales, spurgte han, hvem han var. "En mand med de allerstørste gaver", lød svaret. "Men da han foregav, at han var Messias, dømte det jødiske raad ham til døde." "Hvorfor er Jerusalem ødelagt?" spurgte han videre, "og hvorfor er vi i landflygtighed?" "Ak, ak," svarede faderen, "fordi jøderne myrtede profeterne." Da gjennemfór den tanke øjeblikkelig barnet: "Maaske Jesus af Nazareth ogsaa var en profet, og jøderne dræbte ham, omendskjønt han var uskyldig." Denne tanke trængte saa stærkt ind paa ham, at omendskjønt det var ham forbudt at gaa ind i en kristelig kirke, saa stansede han ofte uden for, for at lytte til prædikenen.