Gud forlod ikke sit folk. Hans aand hvilede endnu over dem, som ikke overilet forkastede det lys, de havde annammet, og gjennem de kommende tider, havde skrevet opmuntrende ord og advarsler til dem, som blev prøvede og ventede i denne vanskelige stilling: "Kaster derfor ikke eders frimodighed bort, hvilken har en stor belønning; thi J har taalmodighed behov, at naar J har gjort Guds vilje, J da kan faa forjættelsen. Thi der er endnu kunne liden stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve. Men den retfærdige af troen skal leve; og dersom nogen unddrager sig, har min sjæl ikke behagelighed i ham. Men vi er ikke af dem, som unddrager sig til deres fordærvelse, men af dem, som tror til sjælens frelse." (Heb. 10:35-39)