De, som i troen følger Jesus i forsoningsstore værk, faar godt af hans midlerembede for dem: Men de, som forkaster det lys, som aabenbarer denne tjeneste, faar intet gavn deraf. Jøderne, som forkastede det lys, som blev givet ved Kristi første komme og negtede at tro paa ham som verdens frelser, kunde ikke erholde syndsforladelse ved ham. Da Jesus ved sin himmelfart gik ind i den himmelske helligdom med sit eget blod for at udgyde over sine disciple de velsignelser, som kommer af hans midlergjerning, lod han jøderne være i fuldstændigt mørke, saa at de fortsatte sine unyttige ofringer. Forbilledernes og skyggernes tid var ophørt. Den dør, hvorigjennem menneskene før havde fundet adgang til Gud, var ikke længer aaben. Jøderne havde vægret sig ved at søge han gjennem tjenesten i den himmelske helligdom. Derfor kom de ikke i samfund med Gud. Døren var tillukket for dem. De havde ingen kundskab om Kristus som det sande offer og den eneste midler for Gud; derfor kunde de ikke faa gavn af hans midlerembede.