Guds lov i den himmelske helligdom er den store original, hvoraf de bud, som blev indgravne paa stentavlerne og nedskrevne af Moses i hans bøger, var en fuldkommen afskrift. De, som fik forstand paa dette vigtige punkt, blev saaledes ledede til at se den guddommelige lovs hellige og uforanderlige natur. De saa den store betydning af vor frelsers ord, saaledes som de aldrig før havde set den: "Jndtil himlen og jorden forgaar, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel forgaa af loven." (Math. 5:18) Guds lov er en aabenbarelse af hans vilje, en gjenpart af hans hellige karakter; derfor maa den bestaa evindelig som det trofaste vidne i skyen. Jkke et bud er bleven udslettet, ikke det mindste bogstav eller en tøddel er bleven forandret. Salmisten siger: "Herre, dit ord bestaar evingdelig i himlen." "Alle hans befalinger er trofaste. De er grundfæstede altid og evindelig." (Sal. 119:7,8)