Pavemagten har forsøgt at forandre Guds lov. Den har udeladt det andet bud af loven, hvilket forbyder at tilbede billeder, og har forandret det fjerde bud saaledes, at det authoriserer helligholdelsen af den førse dag som sabbat i stedet for den syvende. Men papisterne fremfører som grund for sin udeladelse af det andet bud, at det er unødvendigt, eftersom det indeholdes i det første bud, og at de fremstiller budet nøjagtigt saaledes, som det var Guds hensigt, at de skulde forstaaes. Dette kan derfor ikke være den forandring, som profeten forudsiger. Han taler om en forsætlig forandring: "Han skal tænke paa at forandre tider og lov." Forandringen i det fjerde bud er en nøjagtig opfyldelse af denne profeti. Den eneste autoritet, man paaberaaber sig for denne forandring, er kirkens. J dette stykke ophøjer pavemagten sig aabenbart over Gud.