Men fortidens kristne helligholdt den første dag i den tanke, at de helligholdt bibelens sabbat, og der er nu oprigtige kristne i enhver menighed, endog i den romersk-katholske, som af hjertet tro, at søndagen er den dag, Gud har anordnet. Gud antager deres oprigtig hensigter og deres retskafne vandel for ham. Men naar søndagshelligholdelsen skal indskjærpes ved lov, o g verden er bleven oplyst om den sande sabbats fordringer, saa vil enhver, som overtræder Guds bud for at adlyde et bud, som ikke har nogen bedre autoritet end den katolske kirkes, derved ære pavemagten højere end Gud. Han tilbeder den katholske kirke og den magt, som indskjærper den anordning, som denne kirke har befalet. Han tilbeder dyret og dets billede. Naar menneskene da forkaster den anordning, hvorom Gud har vidnet, at den er et tegn paa hans myndighed, og i stedet for ærer den ordning, hvilken den katholske kirke har valgt til tegn paa sit overherredømme, saa antager de derved den katholske kirkes troskabstegn - "dyrets mærke". Jkke før dette spørgsmaal er tydelig fremstillet for folket, og det ledes til at vælge mellem Guds bud og menneskebud, kan man sige, at de, som vedbliver at overtræde Guds bud, antager dyrets mærke.