Mange ivrige bestræbelser blev gjorte for at omstyrte deres tro. Enhver kunde let se, at dersom den jordiske helligdom var et billede eller en lignelse af den himmelske, saa var loven, som laa i arken paa jorden, en højagtig afskrift af loven i den himmelske ark, og at de, som antog sandheden om helligdommen, ogsaa matte erkjende Guds lovs forordninger og gyldigheden af den sabbat, som er befalet i det fjerde bud. Her laa den hemmelige aarsag til den bitre, ihærdige modstand, som denne tydelige fortolkning af skriften mødte, idet den fremholdt Kristi tjenelige fortolkning af skriften mødte, idet den fremholdt Kristi tjeneste i den himmelske helligdom. Menneskene søgte at aabne den dør, som Gud havde lukket, og at lukke den, som han havde aabnet. Men han, der er den, "som lukker op, og igen lukker til, og lukker til, og igjen lukker op", han har sagt: "Se, jeg har stillet for dig en aabnet dør, og ingen kan lukke den." (Aab. 3:7,8) Kristus havde aabnet døren eller tjenesten i det allerhelligste. Lys skinnede fra den aabne dør i den himmelske helligdom, og man saa, at det fjerde bud var i den lov, som arken indeholdt. Det, som Gud havde stadfæstet, kunde intet menneske omstyrte.