Profeten Daniel var et eksempel paa sand helliggjørelse. Han havde tjent sin mester trofast under hele sit lange liv. Han var en mand, som var "højlig elsket" af Gud. (Dan. 10:11.) Men i stedet for at paastaa, at han var ren og hellig, satte denne højtærede profet sig i klasse med det syndige Jsrael, idet han bad til Gud for sit folk. "Vi nedlægger vore ydmyge begjæringer for dit ansigt, ikke for vore retfærdige gjernings skyld, men for din store barmhjertigheds skyld." "Vi har syndet, vi har handlet ugudelig." Han vidner: "Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte for min synd og mit folk Jsraels synd." Og da guds søn senere hen aabenbares for at undervise ham, siger han: "Og min friske farve forandrede sig, saa den svandt bort, og jeg beholdt ingen kraft." (Dan. 9:18,15, 20; 10:8)