Vækkelsesmøderne bragte menneskene til at ransage sine hjerter med dyb alvor. De udmærkede sig ved højtidelig, alvorlig formaning til syndere og ved den ømmeste medlidenhed for dem, som var kjøbte med Kristi blod. Mænd og kvinder bad og kjæmpede med Gud for sjæles frelse. Frugten af saadanne vækkelsesmøder var sjæle, som ikke veg tilbage for selvfornegtelse og ofre, men som glædede sig over, at de blev agtede værdige til at lide spot og forfølgelse for Kristi Skyld. Menneskene saa en forandring i deres levnet, som bekjendte Kristi navn. Deres indflydelse var gavnlig for samfundet. De samlede med Kristus og saaede i aanden for at høste det evige liv.