Lad ingen bedrage sig selv med den tanke, at de kan blive hellige, saa længe de med forsæt overtræder et af Guds bud. At begaa synd med vidende bringer aandens vidnesbyrd til taushed og adskiller sjælen fra Gud. "Synden er lovens overtrædelse", og "hver den, som synder [overtræder loven] har ikke set ham ej heller kjendt ham". (1 Joh. 3:6.) Omendskjønt Johannes i sine breve taler saa meget om kjærlighed, saa undlader han ikke at aabenbare den sande karakter hos de mennesker, som paastaar, at de er helliggjort, medens de lever i overtrædelse af Guds lov: "Hvo som siger: Jeg kjender ham, og holder ikke hans bud, han er en løgner, og i ham er ikke sandhed; men hvo, som holder hans ord, i ham er sandelig Guds kjærlighed fuldkommet." (1 Joh. 2:4,5) Dette er en prøvesten for ethvert menneskes bekjendelse. Vi kan ikke indrømme, at noget menneske er helligt, før vi maaler det med den eneste maalesnor for hellighed, som Gud har givet i himlen og paa jorden. Dersom menneskene ikke har nogen interesse i sædeloven, dersom de foringer og foragter Guds bud, dersom de løser et af disse mindste bud og lærer menneskene saaledes, saa skal de miste sin agtelse i himlen, og vi kan vide, at deres paastande er gundløse.