Paa samme tid som en kristens liv vil vise ydmyghed, saa bør han dog ikke bære mærke af bedrøvelse og selvforagt. Det er enhvers privilegium at leve saaledes, at Gud kan antage og velsigne ham. Det er ikke vor himmelske faders vilje, at vi altid skal være under fordømmelse og mørke. Det er intet bevis paa sand ydmyghed at gaa bestandig med nedbøjet hoved og hjertet fuldt af tanker om os selv. Vi kan gaa til Jesus og blive rensede, og staa for loven uden skam og samvittighedsnag. "Saa er da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, der ikke vandrer efter kjødet, men efter aanden." (Rom. 8:1)