Lucifer anvendte nu alle sine store sjælskræfter til bedrageri for at skaffe sig de engles sympati, som havde været under hans befaling. Selv det, at Kristus havde advaret ha og givet ham raad, blev forvansket for at hjælpe hans forrædderiske hensigter. Satan havde fremstillet for dem, hvis ophøjede stilling bandt dem nærmest til ham, at han blev dømt uretfærdig, at hans stilling ikke blev agtet, og at hans frihed vilde blive indskrænket. Først fremstillede han Kristi ord i et falsk lys; derefter gik han over til at afvige fra sandheden og til ligefrem løgn og anklagede Guds søn, for at det var hans hensigt at ydmyge ham for himlens beboere. H an søgte ogsaa at indføre et falsk stridspunkt mellem sig selv og de lydige engle, alle, som han ikke kunde vende bort fra Gud og bringe helt over paa sin side, anklagede han for ligegyldighed for de himmelske væseners interesse, det værk, som han selv udførte, beskyldte han dem for, som forblev lydige mod Gud. Og for at bevise sin beskyldning, at Gud var uretfærdig mod ham, søgte han at fremstille Skaberens ord og vendinger i et falsk lys, det var hans politik at forvirre englene med listige argumenter angaaende Guds planer. Alt, som var ligefrem, gjordes hemmelighedsfuldt, og ved en kunstig forfalskning bragte han tvivl ind i Jehovas tydeligste vidnesbyrd. Hans høje stilling, hvor han var i saa nær forbindelse med Guds styrelse, gav hans fremstillinger stor vægt, og mange blev overtalte til at forene sig med ham i oprør mod himlens regjering.