Satan var bleven saa højt æret, og alle hans gjerninger var saa hemmelighedsfulde, at det var vanskeligt at aabenbare hans værks sande natur for englene. Synden vilde ikke se saa ond ud, som den virkelig var, før den blev fuldt udviklet. Hidindtil havde den ikke havt nogen plads i Guds verdensalt, og hellige væsener havde ingen forestilling om dens naturs onde art. De kunde ikke se de forfærdelige følger, som vilde komme af at tilsidesætte Guds lov. J begyndelsen skjulte satan sit værk under en særegen bekjendelse af lydighed mod Gud. Han paastod, at han søgte at fremme Guds ære, at stadfæste hans regjering og at befordre alle himlens beboere bedste. Medens han indgød utilfredshed i de engles sjæle, som var under ham, havde han paa en listig maade faaet det til at se ud, som om han søgte at bortfjerne utilfredshed. Naar han drev paa, at der maatte foretages forundringer i Guds regjerings orden og love, saa skete der under det foregivne, at dette var nødvendigt for at bevare harmoni i himlen.