Gud kunde ikke benytte andet end retfærdighed og sandhed sin strid mod synden. Satan kunde bruge det, som Gud ikke kunde bruge - smiger og behag. Han havde søgt at forfalske Guds ord, og havde fremstillet hans regjerings plan urigtig for englene. Han paastod, at Gud ikke var retfærdig, idet han paalagde himlens beboere love og regler; og at han blot søgte sin egen ophøjelse, idet han forlangte underdanighed og lydighed af sine skabninger. Det maatte derfor klargjøres for himlens beboere, saa vel som for alle verdener, at Guds regjering var retfærdig og hans lov fuldkommen. Satan havde faaet det til at se ud, som om han selv søgte at fremme verdensaltets bedste. Alle burde kjende denne magtraners sande karakter og forstaa hans virkelige hensigt. Han maatte have tid til at aabenbare sin selv ved sine onde gjerninger.