Den store magtraner vedblev at retfærdiggjøre sig selv lige til det sidste af striden i himlen. Da det blev bekjendt, at han skulde udkastes fra salighedens boliger tilligemed alle hans tilhængere, saa udtaler oprørslederen aabenbar og modig sin foragt for Skaberens lov. Han gjentog sin paastand, at englen ikke behøvede nogen styrkelse, men at de skulle have lov til at fælge deres egen vilje; thi den vilde altid lede dem ret. Han forkastede Guds love som en indskrænkning af deres frihed, og erklærede, at det var hans hensigt at faa loven afskaffet, saa at himlens hære, befriede fra dette aag, kunde træde ind i en mere ophøjet og herlig tilværelse.