Førend det onde trængte ind, var der fred og glæde i hele verdensaltet. Alt var i fuldkommen harmoni med Skaberens vilje. Kjærlighed til Gud var det højeste, kjærlighed til næsten var upartisk. Kristus var ordet, Guds enbaarne. Han var ét med den evige fader - ét i væsen, i natur og i hensigt. Han var det eneste væsen i hele verdensaltet, som kunde deltage i alt Guds raad, i alle hans planer. Ved Kristus skabte Faderen alle himmelske væsener; "thi ved ham er alle ting skabte, de i himlene . . . være sig troner eller herredømmer eller fyrstendømmer eller magter", (Kol.1:16) og hele himlen viste lydighed mod Kristus ligesom mod Faderen.