Satan fristede mennesket til at synde, ligesom han havde ledet englene til at gjøre oprør, for at han saaledes kunde skaffe sig medhjælpere i sin kamp mod himlen: Der var ingen strid mellem ham og de faldne engle med hensyn til at hade Kristus. Omendskjønt de var uenige i alle andre stykker, var de dog fast forende i at modsætte sig verdensaltets regent. Men da satan hørte vidnesbyrdet, at der skulde være fiendskab mellem ham og kvinden og mellem hans sæd og hende sæd, saa vidste han, at hans betræbelser for at fordærve menneskets natur vilde blive forhindret, at mennesket paa en eller anden maade vilde blive i stand til at modstaa hans magt. |