Det er en lov baade for forstanden og for vor aandelige natur, og vi forandres ved beskuelse. Sindet omdannes lidt efter lidt ved de gjenstande, som man tillader tanken at dvæle ved. Det kommer til at ligne det, som det er vant til at elske og agte. Menneskene kan aldrig naa højere end deres mønster for renhed, og godhed eller sandhed. Dersom deres eget jeg er deres højeste mønsterbillede, saa vil de aldrig naa til noget, som er mere ophøjet. De vil snarere bestandig synke lavere og lavere. Jntet andet end Guds naade har magt til at forædle menneskene. Naar de overlades til sig selv, saa maa deres løbebane uundgaaelig føre nedad.