For de sanselige, forlystelsessyge, kjødelige mennesker fremstiller spiritismen sig i en mindre snedig forklædning end for de mere dannede og forstandige; thi de finder i deres grovere former, hvad der stemmer overens med deres tilbøjeligheder. Satan gjør sig bekjendt med hvert tegn paa den menneskelige naturs svagheder, han lægger mærke til de synder, som enhver er tilbøjelig til at begaa, og han sørger for, at de ikke skal mangle lejlighed til at tilfredsstille deres lyst il det onde. Han frister mennesket til at gaa til yderlighed i de ting, som i sig selv er tilladelige og bevirker, at de gjennem umaadelighed svækker sine legemlige, aandelige og moralske evner. Han har ødelagt og ødelægger tusender ved, at de hengiver sig til sine lidenskaber og saaledes gjør alle menneskers natur mere dyrisk. Og for at fuldkomme sit værk, erklærer han gjennem aanderne, at "sand kudnsakb hæver menneskene over al lov", at "alt det, som er, er ret", at "Gud fordømmer ikke", at "alle begaaede synder er uskyldige". Naar menneskene saaledes overtales til at tro, at deres ønsker er den højeste lov, at frihed er tøjlesløshed, og at mennesket blot er ansvarligt for sig selv, hvem kan saa undres over, at laster og fordærvelse tiltager trindt omkring? Mange mennesker antager med begjærlighed saadanne lærdomme, som giver dem frihed til at adlyde det kjødelige hjertes tilskyndelser. Selvbeherskelsens tøjler lægges paa vellystens hals, aandens og sjælens kræfter underlægges de dyriske tilbøjeligheder, og satan samler triumferende i sit net tusender, som bekjender sig til at følge Kristus.