Desuden har Gud udtrykkelig forbudt al omgang med foregivne hedenfarne dødes aander Paa hebræernes tid var der folk, som paastod ligesom spiritisterne paa vor tid, at de havde omgang med de døde. Men bibelen vidner om spaadomsaanderne, som man kaldte disse gjæster fra andre verdener, at de er "djævelens aander". (Sammenlign 4 Mos. 25:1-3; Sal. 1028; 1 Kor. 10:20; Aab. 16:14) Det blev kaldt en vederstyggelighed for Herren at omgaaes disse psaadomsaander, og det var strengelig forbudt under dødsstraf. (3 Mos. 19:31; 20:27) Troldom betragtes nu med foragt. Den paastand, at menneskene kan have omgang med onde aander anses for en fabel med vankundighedens tider. Men spirritismen, hvis tilhængere gaar op til hundreder og tusender ja millioner, som har skaffet sig indgang i videnskabelige kredse, som har trængt sin ind i menigheder og er bleven gunstig modtaget i lovgivende forsamlinger ja endog ved kongens hoffer. Dette storartede bedrageri er ikke andet end en gjentagelse i en ny forklædning af den trolddom, som Gud fordum forbød og fordømte. Dersom der ikke var noget andet bevis for spiritismens virkelige karakter, saa burde det være nok for den kristne, at disse aander ikke gjør nogen forskjel mellem retfærdighed og synd, mellem de ædleste og reneste af Kristi apostler og de mest fordærvede af satans tjenere. Jdet satan fremstiller de laveste mennesker, som om de var i himlen, højt ophøjede, erklærer han for verden: "Det er ligemeget, hvor ugudelige J er, ligemeget enten J tror eller ikke tror Gud og bibelen; himlen er dog eders hjem." Spiritisternes lære sige i virkelighed: "Hver, som gjør ondt, er god for Herrens øjne, og til dem har han lyst, eller hvor er dommens Gud?" (Mal. 2:17) Men Guds ord siger: "Ve dem, som siger om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gjør mørke til lys og lys til mørke." (Ef. 5:20.)