Der er faa, som har noget ret begreb om spiritismens mag til at bedrage og den fare, der er ved at komme under dens indflydelse. Mange giver sig af med den blot for at tilfredsstille dres nysgjerrighed. De har ikke nogen virkelig tro paa den, og tanken om at overlade dem til selv til aanderne sindflydelse vil fylde dem med forfærdelse. Men de vover sig ind paa den forbudne grund, og den mægtige ødelægger bruger sin magt over dem imod deres vilje. Bliver de blot en gang overtalte til at bøje deres vilje efter hans vejledning, saa tager han dem til fange, og det er umuligt ved deres egen styrke at rive sig løs fra den tillokkende, bedaarende fortryllelse. Jntet uden Guds magt, som han skjænker, naar vi beder oprigtig i tro, kan frelse disse besnærede sjæle. |