Dersom de døde faar adgang til Gud og de hellige engles nærværelse og begunstiges med en kundskab, som langt overgaar den, de før havde, hvorfor skulde de saa ikke vende tilbage til jorden for at oplyse og undervise de levende? Dersom det er saaledes, som de populære theologer lærer, at de afdødes aander svæver omkring deres venner paa jorden, hvorfor skulde det saa ikke være dem tilladt at samtale med dem, at advare dem imod det onde eller at trøste dem i sorg? Hvorledes kan de, som tror, at mennesket er bevidst i døden, forkaste det, der kommer til dem som et guddommeligt lys, der moddeles af herliggjorte aander? Her er et middel, der anses for helligt hvorved satan arbejder for at udføre sine hensigter. De faldne engle, som adlyder hans bud, viser sig som sendebud fra aandeverdenen. Medens de giver sig ud for at sætte de levende i stand til at samtale med de døde, udøver satan en fortryllende indflydelse over dem.