Naar de er bleven overtalte til at tro, at de døde virkelig kommer tilbage for at samtale med de levende, saa fremfører satan ogsaa dem, som gik i graven uden at være beredte. De paastaar, at de er lykkelige i himlen og endog indtager en ophøjet stilling der. Saaledes udbredes den vildfarende lære, at der ikke er nogen forskjel imellem de retfærdige og de ugudelige. Disse foregivne gjæster fra aandeverden ytrer undertiden formaninger og advarsler, som viser sig at medføre sandhed. Efter at de saaledes har vundet tiltro, fremkommer de med lærdomme, som ligefrem undergraver troen paa skriften. Jdet de giver sig udseende af at have dyb interesse i sine jordiske venners velfærd, indfører de allerfarligste vildfarelser. Den kjendsgerning, at de fremfører nogle sandheder og er i stand til undertiden at forudsige tilkommende begivenheder, giver deres vidnesbyrd udseende af at være paalidelige, og den store hob antager deres falske lærdomme ligesaa villigt og tror ligesaa ubetinget, som om de var bibelens helligste sandheder. Guds lov tilsidesættes, naadens aand forhaanes, pagtens blod ringeagtes. Anderne negter Kristi guddom og stiller endog Skaberen paa lige trin med sig selv. Saaledes fortsætter den store oprører under en ny forklædning endnu sin strid mod Gud, som han begyndte i himlen og har fortsat i næsten 6000 aar paa jorden.