Satan bestræber sig bestandig for falskeligen at fremstille Guds egenskaber, syndens natur og de virkelige interesser, som er paa spil i den store strid. Hans spidsfindigheder formindsker Guds lovs fordringer og giver menneskene frihed til at synde. Paa samme tid faar han dem til at nære falske begreber om Gud, saa at de ser hen til ham med frygt og had i stedet for med kjærlighed. Den grusomhed, som bor i hans egen natur, tilskriver han Skaberen; den indføres i religionssystemer og viser sig i forskjellige slags gudsdyrkelse. Saaledes forblindes menneskene, og satan tilegner sig dem som sine redskaber til at stride mod Gud. Ved forvendte begreber om Guds egenskaber blev hedningerne ledte til at tro, at menneskelige ofre var nødvendige for at skaffe sig guddommens gunst, og forfærdelige grusomheder er bleven udøvede under afguderiets forskjellige skikkelser. Den katholske kirke har forenet hedenskabet med kristendommen og har ligesom hedningerne falskeligen fremstillet Guds egenskaber og har udført handlinger, som ikke er mindre grusomme og modbydelige. J den romerske kirkes velmagts dage var der marterredskaber for at tvinge menneskene til at erkjende denne lære. Der blev optændt baal for dem, som ikke vilde indrømme dens paastand. Man vil aldrig faa at vide, hvor vidt myrderiet gi, før paa dommens dag. Kirkens høje gejstlige, vejledende af deres mester, satan, grundede paa, hvorledes de kunde opfinde redskaber, der kunde frembringe de størst mlige lidelser uden at ende deres ofres liv. Denne sataniske adfærd blev gjentaget til den yderste grænse, som mennesket kan udholde, indtil naturen maatte bukke under i kampen, og de ulykkelige ofre hilste døden som en sød lindring.