Kongelige befalinger, almindelige konciler og kirkelige anordninger understøttede af den verdslige magt var de skridt, hvorved den hedenske festdag opnaaede en ærefuld stilling i den kristne verden. Den første offentlige bestræbelse for at indskjærpe søndagens helligholdelse var Konstantims lov to aar før han bekjendte sig til kristendommen. (Aar. 321 e. Kr.) Denne lov befalede, at folk i kjæbstæderne skulde hvile paa solens ærværdige dag, men tillod folk paa landet at fortsætte med agerdyrkeningen. Omendskjønt den oprindelig var en hedens lov, saa blev den dag dog haandhævet af Konstantin, efter at han bekjendte sig til kristendommen.