Dog vakte mangelen paa bevis i skriften for søndagens helligholdelse ikke liden forlegenhed. Folket betvivlede sine læreres ret til at sidesætte Jehovas bestemte erkæring, "den syvende dag er sabbat for Herren, "din Gud", for at ære solens dag. For at erstatte de manglende vidnesbyrd fra bibelen var det nødvendigt at gribe til andre hjælpemidler. En ivrig forsvarer af søndagen, som ved slutningen af det tolvte aarhundrede besøgte kirkerne i England, mødte modstand af trofaste vidner for sandheden; og hans bestræbelser var saa frugtesløse, at han drog bort fra landet en tid og tænkte paa , hvorledes han skulde finde midler til at indskjærpe sin lære. Da han kom tilbage, var han forsynet med disse, og i sin senere virksomhed gjorde han større fremgang. Han bragte en rulle med sig, som han udgav for at være kommen fra Gud selv, og som indeholdt den nødvendige befaling om at helligholde søndagen samt forfærdelige trusler for at skræmme de ulydige. Dette dyrebare dokument - der var lige saa falsk som den anordning, det understøttede - skulde være falden ned fra himlen og fundet i Jerusalem paa St. Simons alter paa Golgatha. Men sandheden var, at det pavelige palads i Rom var kilden, hvorfra det kom. Det pavelige præsteskab har til alle tider anset det for lovligt at forøge kirkens magt og fremgang ved bedrageri og opdigtelser.