Den katholske kirke er underfuld snu og listig. Den kan se forud, hvad der vil ske. Den bier, indtil dens tid kommer. Den ser, at de profetiske menigheder viser den katholske kirke, ære, idet de antager den falske sabbat, og at de bereder sig til at indskærpe den ved de selvsamme midler, som de katholske kirke engang benyttede i hensvundne tider. De, som forkaster sandhedens lys, vil endnu en gang søge hjælp hos denne magt, der kalder sig selv ufejlbar, for at ophøje den anordning, som den har indført. Det er let at forstaa, hvor beredvillig den vil komme protestaterne til hjælp i dette værk. Hvem forstaar bedre end de personlige ledere at behandle dem, som er lydige mod kirken?