J denne forfølgelses tid vil Herren prøve sine tjeneres tro. De har med troskab forkyndt advarselen, idet de forlod sig alene paa Gud og hans ord. Guds aand bevægede deres hjerter og tvang dem til at tale. Drevne af hellig nidkærhed og med den guddommelige tilskyndelse, som virkede kraftig paa dem udførte de deres pligter uden kold beregning over følger af at tale det ord til folket, som Herren havde givet dem. De har ikke taget hensyn til deres verdslige interesser eller søgt at bevare deres anseelse og deres liv. Men naar modstandens og forhaanelsens storm bryder løs over dem, saa vil nogle overvældede af forbauselse være rede til at udbryde: "Dersom vil havde forudsagt følgerne af vore ord, saa vilde vi have tiet." De er aldeles omringede af vanskeligheder. Satan angriber dem med stærke fristelser. Det værk, som de har paataget sig, synes langt at overgaa det, som de er i stand til at udføre. De trues med ødelæggelse. Den nidkjærhed, som oplivede dem, er forbi; men de kan dog ikke vende tilbage. Jdet de saaledes føler sin hjælpeløshed, flyr de til den almindelige gud for at erholde styrke. De kommer ih, at det ord, som de har talet, var ikke deres, men hans, som bød dem at forkynde advarslen. Gud lagde sandheden i deres hjerter, og de kunde ikke undlade at forkynde den.