”Han kjæmpede med en engel og sejrede." (Hos. 12:5) Gjennem ydmyghed og anger og ved at overgive sig selv til Herren, vandt dets yndige, fejlende menneske sejer i kamp med himlens majestæt. Han fastholdt Guds forjættelser med skjælvende haand, og den evige kjærlighed kunde ikke vende sit hjerte bort fra syndens bøn. Som et bevis paa hans sejr og en opmuntring for andre, som vil efterligne hans eksempel, blev hans navn forandret fra et navn, der mindede om hans synd, til et navn, der mindede om hans sejr. Og den kjendsgjerning, at Jakob havde kjæmpet med Gud og vundet sejr, var en forvisning om, at han ogsaa vilde sejre over mennesker. Han frygtede nu ikke længere for at møde sin broders vrede; thi Herren var hans forsvarer.