Omendskjønt Guds folk vil blive omgiven af fiender, som har fast besluttet at ødelægge dem, saa er dog den angst, som de lider under, ikke frygt for forfølgelse for sandhedens skyld; de frygter for, at de ikke har angret enhver synd, og at de paa grund af en eller anden fejl hos dem selv, ikke vil faa godt at Frelserens forjættelse: "Jeg vil bevare dig fra fristelsens stund, som skal komme over ganske jorderige." (Aab. 3:10) Dersom de kunde have forvisning om syndsforladelse, saa vilde de ikke vige tilbage for marter eller død; men dersom det skulde vise sig, at de var uværdige, og at de skulde miste livet paa grund af sin egen mangelfulde karakter, saa vilde Guds hellige navn derved blive forhaanet.