Naar befalingen, som udgaar fra de forskjellige regenter i kristenheden mod dem, som holder Guds bud, unddrager dem regjeringens beskyttelse og overlader dem til de mennesker, som ønsker at ødelægge dem, saa vil Guds folk fly fra stæderne og byerne. De vil samle sig i skarer og bo paa de mest ensomme og øde steder. Mange vil søge tilflugt blandt bjergenes befæstning, ligesom de kristne i Pemontdalene, de vil gjøre jordens høje steder til sin helligdom og vil takke Gud for "klippens befæstning". (Es. 33:16) Men mange af alle nationer og klasser, høje og lave, rige og fattige, sorte og hvide, vil komme til at lide den grusomste og mest uretfærdige trældom. Guds børn maa tilbringe lange dage, bundne i lænker, indelukkede i fængslet, fordømte til døden, nogle tilsyneladende overladte til at dø af unger i mørke, væmmelige fængsler. Jntet menneskeligt øje er aabenbaret for deres suk; ingen menneskelig haand udrakt til deres hjælp.