Naar Kristus ophører at træde frem for menneskene i helligdommen, saa vil den ublandede vrede, hvormed han truer dem, som tilbeder dyret og dets billede og antager dets mærke, (Aab. 14:9,10) blive udgydt. Ægyptens plager, som fuldt, da Gud vilde forløse Jsrael, var af lignende beskaffenhed som de endnu forfærdeligere og mere vidtstrakte domme, som skal falde paa verden lige før Guds folks sidste forløsning. Disse forfærdelige svøber beskrives i Aabenbaringens bog. "Der blev en ond og fordærvelig byld paa de mennesker, som havde dyrets mærke, og dem som tilbad dets billede." "Havet blev blod som af en myrdet og hver levende sjæl i havet døde." "Floderne og vandkilderne . . . blev blod." (Aab. 16:2-4) Disse hjemsøgelser er velforfærdelige, men det er ikke mere end Guds retfærdighed fordrer. Guds engle vidner: "Retfærdig er du Herre, . . . at du har udført denne dom. Fordi de har udøst helliges og profeters blod, har du og givet dem blod at drikke; thi de er det værd." (Aab. 16:5,6) Jdet de har fordømt Guds folk til døden, har de lige saa fuldt gjordt dig skyldig i deres blod, som om de havde udgydt det med sine hænder. Saaledes vidner Kristus om jøderne paa hans tid, at de var skyldige i alle de hellige menneskers blod, som var bleven udgydt siden Abels tid; thi de besjæledes af samme aand og søgte at udføre de samme gjerninger som profeternes mordere.