”Og Herrens forløste skal vende tilbage og komme til Zion med frydesang, og evig glæde skal være over deres hoved; de skal bekomme fryd og glæde; sorg og suk skal fly. Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte for et menneske, som skal dø, og for et menneskes barn, der skal blive som græs? og at du glemmer Herren, din skaber; . . . . og at du frygter stedse den ganske dag for undertrykkerens vrede, naar han bereder sig til at fordærve? men hvo er nu undertrykkerens vrede? Den nedbøjede skal hastig lades løs, og skal ikke dø og komme i graven, og han skal ikke fattes brød: og jeg er Herren din Gud, som oprør havet, og dets bølger bruser; Herre Zebaoth er hans navn. Og jeg lagde mine ord i din mund og skjulte dig under min haands skygge." (Es. 51:16-11)