Guds øjne saa ned igjennem tiderne og saa den trængsel, som hans folk maa gaa i møde, naar jordens magter samler sig over dem. Ligesom den fangne i landflygtighed, vil de blive udsatte for døden ved hunger eller ved vold. Men den Hellige i himlen, som adskilte Det røde hav for israelitterne,v il aabenbare sin store magt og omvende deres fangenskab. "De skal, siger den Herre Zeaboth, være mig en ejendom paa den dag, som jeg skaber, og jeg vil skaane dem, som en mand skaaner sin søn, der tjener ham." (Mal. 3:17) Dersom Kristi tro vidners blod blev udgydt paa denne tid, saa vilde det ikke saaledes som martyrernes blod blive en sæd, der kunde bringe en høst af sjæle til Gud. Deres troskab vilde ikke blive et vidnesbyrd til at overbevise andre om sandheden; thi menneskers forhærdede hjerter har tilbagetrængt barmhjertighedens bølger, indtil de ikke kommer tilbage. Dersom de retfærdige nu blev overladte til at falde som et bytte for sine fiender, saa vilde mørkets fyrste triumfere. Salmisten siger. "Thi han skal gjemme mig i sin hytte paa den onde dag; han skal skjule mig i sit pauluns skjul, han skal ophøje mig paa en klippe." (Sal. 27:5) Kristus har sagt: "Gak mit folk gak ind i dine inderste kampe, og luk dine døre efter dig; skjul dig et lidet øjeblik, indtil vreden gaar over. Thi se, Herren gaar ud fra sit sted for at hjemsøge jordens indbyggeres misgjerning." (Es. 20:20,21) Hvor herlig deres frelse vil blive, som taalmodig forventer ham, og hvis navne er skrevne i livets bog!