Da Gud tilsidst unddrog sin herlgheds nærværelse fra det jødiske folk, vidste præsterne og folket det ikke. Omendskjønt de var under satans herredømme og var paavirkede af de afskyeligste og mest ondskabsfulde lidenskaber, saa vedblev de dog at anse sig selv for Guds udvalgte folk. Tjensten i templet vedblev, offere blev ofrede paa dets besmittede altere, og de nedbad daglig Guds velsignelse over et folk, som havde myrdet Guds kjære søn og søgt at ihjelslaa hans tjenere og apostler. Saaledes ved jordens beboere heller intet herom, naar helligdommens uigjenkaldelige kjendelse er bleven forkyndt, og verdens skjebne er bleven for evig afgjort. Religionens ydre form vil blive blandt de mennesker fra hvem Gud aand tilsidst er draget bort, og den djævelske nidkjærhed, som det ondes fyrste indgyder i den for at udføre hans ondskabsfulde planer, vil have lighed med nidkjærhed for Gud.