J hans nærværelse omskriftes "alle ansigter" "til bleghed", og den evige fortvivlelses gru kalder paa dem, som har forkastet Guds naade. Der bliver "et forsagt hjerte og vaklende i knæerne" "og alles ansigter har skiftet farve". (Jer. 30:6; Nah. 2:11) De retfærdige raaber skjælvende: "Hvo kan bestaa?" Englens sang ophører, og der er en stund med forfærdelig taushed. Da høres Jesu røst, som siger: Min naade er eder nok. De retfærdiges aasyn oplives, og ethvert hjerte fyldes med glæde. Englene spiller stærkere og synger igjen, idet de drager med glæde. Englene spiller stærkere og synger igjen, idet de drager endnu nærmere til jorden. |