Guds ventende børn, nogle i fængsler, andre skjulte paa ensomme tilflugtssteder i skovene og blandt bjergene, vedbliver at bede om Guds beskyttelse, medens der paa ethvert sted er skarer af bevæbnede mænd, som tilskyndede af mangfoldige onde engle, bereder sig til sit dødbringende værk. Det er paa denne tid i den yderste nød Jsraels Gud vil give ind for at frelse sine udvalgte. Herren siger: "Men hos eder skal være sang, som paa et nat, naar man helliger en højtid; og der skal være hjertens glæde, som naar man gaar . . . for at komme til Herrens bjerg. til Jsraels klippe. Og sin majestætiske røst skal Herren lade høre og sin sænkede arm skal han lade se i sin vredes harme, og med fortærende ildslue, med skybrud og vandskyld og hagelstene." (Es. 30:29,30)