De, som haanede hans ord, da han sagde, at han var Guds søn, staar nu tause. Der er den stolte Herodes, som spottede hans kongelige titel og bød krigsmændene spotvis at krone ham som konge. Der er de selvsamme mænd, som med vanhellige hænder iførte ham purpurkaaben, satte en tornekrone paa hans hellige hoved og et spir til spot i hans haand, der ikke modstod dem, og og som bøjede sig for ham for at bespotte og forhaaned ham. De mænd, som slog livets fyrste og spyttede paa ham, veder sig nu bort fra hans gjennemtrængende blik og søger at fly fra hans nærværelses overvældende herlighed. De, som drev nagler igjennem hans hænder og fødder, og den stridsmand, som gjennemborede hans side, ser disse mærker med forfærdelse og samvittighedsnag.