Præsterne og de øverste erindrer med forfærdelse klarlig begivenhederne ved Golgatha. Med bævelse og skræk mindes de, hvorledes de rystede paa sine hoveder med djævelsk fryd, idet de raabte: "Han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Jsraels konge, da stige han nu ned af korset, saa vil vi tro ham; han forlod sig paa Gud; han fri ham nu, om han har behag i ham." (Math. 27:42,43)