J alle de menneskers liv, som forkaster sandheden, er der øjeblikke, da samvittigheden vaager og hukommelsen fylder tanken med erindringer om en hykkelsk liv, medens sjælen matres af en frugtesløs anger. Men hvad er dette sammenlignet med sammevighedsnaget paa hin dag, naar "det, som J frygter for, kommer som en ødelæggelse, og eders ulykke kommer som en hvirvelvind" (Ordsp. 1:27) De, som vilde have ødelagt Kristus og hans tro folk, ser nu den herlighed, som hviler over dem: Midt i deres forfærdelse hører de de helliges røst, som med jubel udraaber: "Se, dette er vor Gud, vi har haabet paa ham, og han skal frelse os." (Es. 25:9)