Før de drager ind i Guds stad, skjenker Frelseren sine efterfølgere sejerens tegn og ifører dem insignierne paa deres kongelige værdighed. De skinnende rækker opstilles i en firkant omkring deres konge, hvis majestætiske skikkelse naar højt baade over de hellige og englene, og hvis ansigt straaler dem i møde fuldt af inderlige kjærlighed. J den hele utallige forløste skare er ethvert øje fæstet paa ham og beskuer hans herlighed, hvis udseende "ikke var som en mand, og hans skikkelse, at han ikke var som et menneskes barn". Med sin højre haand sætter Jesus sejerens krone paa sejervinderens hoveder. Der er en krone til hver, hvorpaa hans eget nye navn staar (Aab. 2:17) samt denne indskrift: "Helliget Herren." Enhver erholder sejrspalmen og den skinnende harpe. Naar da de befalende engle angiver tonen, saa slaar enhver haand paa harpens strenge med færdighed og fremspringer yndig musik med dejlige velklingende melodier. ubeskrivelig henrykkelse gjennemstrømmer ethvert hjerte, og enhver stemme opløftes med tak og pris til ham, "som os elskede og aftvættede os fra vore synder med sit blod, og han har gjort os til konger og præster for sin Gud og fader, han være ære og kraft i al evighed"! (Aab. 1:5,6)