Paa krystalhavet foran tronen - det glarhav, der straaler af Guds herlighed, ligesom det var blandet med ild, - forsamles den skare, som har "vunden sejer over dyret og dets billede og over dets mærke og over dets navns tal". (Aab. 15:2) Der staar de 144,000, som var kjøbte fra menneskene, med Lammet paa Zions bjerg. De har harper af guld, og der høres en røst som mange vandes lyd og som en stærk tordens lyd og "harpelegeres lyd, som leger paa sine harper". Og de synger en ny sang for tronen, en sang, som ingen kan lære uden de 144,000. Det er Moses' og Lammets sang. Jngen unden de 144,000 kan lære denne sang; thi det er en sang om deres erfaring, og ingen andre har havt en saadan erfaring som de. "Disse er de, som følger Lammet, hvor det gaar." De er optagne fra jorden, fra de levende, og er "en førstgrøde for Gud og Lammet". (Aab. 14:1-5.) "Disse er de, som er komne ud af den store trængsel." (Aab. 7:14) De har gaaet gjennem en trængsels tid, saaledes som der aldrig har været siden folk blev til. De har gaaet igjennem den angest, som der var paa Jakobs trængsels tid. De har staaet uden nogen mider, medens Guds sidste domme faldt paa jorden. Men de er bleven frelste fra den, thi de "har tvættet sine kjortler og gjort dem hvide i Lammets blod". "J deres mund er ikke funden svig, thi de er ustraffelige for Guds trone." "Derfor er de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder paa tronen, skal udbrede paulun over dem." (Aab. 7:14,15;14:5) De har set, hvorledes jorden blev lagt øde ved hunger og pest, da solen havde magt til at brænde menneskene med stor hede, og de har selv udstaaet lidelser, først og unger men "de skal ikke hungre mere, ej heller tørste mere, solen skal ej heller falde paa dem, ej heller nogen hede. Thi Lammet, som er i tronens midte, skal vogte dem og lede dem til levende vandkilder; og Gud skal aftørre hver taare af deres øjne." (Aab. 7:16,17)