Da hører Guds folk en klar, melodisk røst, som siger: "Ser op"! og idet de opløfter sine øjne mod himlen, ser de forjættelsens bue. De mørke, vredladne skyer, som bedækkede himlen, er adskilte, og ligesom Stefanus skuer de op imod himlen og ser Guds herlighed og menneskets søn, som sidder paa sin trone. J hans guddommelige legeme ser de mærkerne af hans fornedrelse, og fra hans læber hører de den bøn, som han fremfører for sin fader og de hellige engle: "Jeg vil, at de, som du har givet mig, skal være hos mig, hvor jeg er." Atter høres en melodisk og triumferende røst, som siger: "De kommer de kommer! hellige, uskyldige og ubesmittede. De har bevaret mit ord om taalmodighed, og skal vandre blandt englene." Og fra de menneskers blege, skjælvende læber, som har fastholdt sin tro, lyder et sejrsraab.